Næsten alle Engelske Roser har arvet den vidunderlige duft fra de gammeldags roser, som i en
periode næsten var gået tabt hos de almindelige moderne rosensorter. Blomsterformen er ofte
romantisk, med de store runde blomsterhoveder som vi kender dem fra gamle malerier.

David Austin anbefaler ved forårsbeskæring at afkorte grenene med en tredjedel. Højden varierer
fra 0,6 meter til over 3 meter i de sorter, der kan bruges som slyngroser. Efter en hård vinter bør
man skære til frisk ved. Selvom de engelske roser er forholdsvis hårdføre tilrådes det at
vinterdække. Dette kan gøres ved at hyppe jord ca.10 cm. op omkring rosen, og inden den
hårdeste frost at dække med granris.

Hvor der er plads anbefales det at plante 3 stk. af samme sort med en indbyrdes afstand på 45
cm. Således vil man kunne opnå et endnu flottere resultat, da planterne vil gro sammen og
støtte hinanden.

De Engelske Roser trives bedst i fuld sol og kræver mere gødning end gammeldags roser.
Første gødskning foretages i slutningen af marts til begyndelsen af april, eller umiddelbart efter
plantning.

Ved nyplantning er det vigtigt kun at gøde oven på jorden og ikke nede i plante hullet, da rosens
rødder i såfald vil blive svedet. Den næste gødskning bør foretages når rosenblomsterne er i
knop, og tredje gang efter den første afblomstring. Man skal bruge 1 dl. N.P.K. 23-3-7 pr.2 m2
hver gang.

Rosenhave.info